Børn og ADHD - Ikke blot en superkraft (med specialpsykolog Clea Thastum)
Moderdyret - En podcast av KRAES

Kategorier:
Hos KRAES har vi tidligere berettet om at ADHD og ADD både er en styrke og en drivkraft – men også vores største sårbarhed.I det sidste afsnit i vores serie om børn og ADHD dykker Christina sammen med specialpsykolog Clea Thastum ned i de mere komplekse og udfordrende aspekter af livet som forælder til et barn med en opmærksomhedsforstyrrelse.Der er i disse år en tendens til at omtale ADHD som en “superkraft” – og ja, det kan være en del af billedet. Men det er vigtigt ikke at overse bagsiden af medaljen: De svære dage, frustrationerne og den følelsesmæssige udmattelse, som både børn og forældre kan opleve.Med dette afsnit ønsker vi først og fremmest at give konkrete redskaber til at håndtere de problemer, der kan opstå i hverdagen. Men endnu vigtigere er det for os at give et nuanceret og ærligt billede af ADHD og ADD – hvor det ikke altid føles som at være forælder til et barn med en “superkraft”, men snarere som at navigere i en uforudsigelig og ofte krævende virkelighed.Lidt om Clea Thastum:Clea er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2009, er autoriseret af Psykolognævnet under Socialministeriet i 2014 og videreuddannet til Specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri fra 2015 til 2019. Som specialpsykolog er hun blandt andet kvalificeret til at udrede, diagnosticere og behandle ADHD/ADD.