Markedsupdaten - Januar 2025
Landbrugspodcasten - En podcast av Landbrugspodcasten - Måndagar
Kategorier:
Så er det endelig tid til en update, og denne gang har Anders fanget Palle på telefonen. Palle er nemlig på studietur i Australien. Kornmarkedet er et ‘typisk vintermarked’ - der sker ikke så meget. Der tegner sig et billedet af at vi ser ind i stigende efterspørgsel bl.a. fordi prisen er god i øjeblikket, og det får den betydning, at prisen kommer til at stige om 6-12 måneder, når de store kornlagre tømmes. Derfor er det nu, du skal dække dig af på korn. På energimarkedet kan de fleste nok høre et “DRILL BABY, DRILL” i det fjerne. Amerikanerne ønsker at lægge pres på renterne, og dermed inflationen, ved at skrue op for produktionen af ‘sort energi’. Spørgsmålet er om de store olie- og kulproducerende virksomheder kan se en økonomisk gevinst ved at skrue produktionen op. Det må vi afvente.. Vi slutter månedens episode af med at tale om det europæiske marked for grisekød. Det er gået rigtig godt på det europæiske marked i den seneste tid, imens det danske marked har haltet lidt bagefter, hvilket skaber en stor eksport. Podcastserien "Markedsupdaten" er for dig der arbejder med landbrugsproduktion til daglig. Uanset om du malker, kører på marken, er driftleder eller noget helt andet, så er råvarepriser og det globale marked et vigtigt emne. Palle Jakobsen er eksperten og Anders Lau er værten.