Episode 99 - Åndedrættet som nøgle til ro
ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen - En podcast av Manu Sareen, Podads - Tisdagar

Kategorier:
I dette afsnit zoomer vi ind på kroppens mest tilgængelige – og ofte oversete – værktøj til at berolige et overophedet nervesystem. Jeg har inviteret fysioterapeut og åndedrætsterapeut Lotte Paarup i studiet. Hun har arbejdet professionelt med krop, sind og vejrtrækning i mere end 25 år. Vi gennemgår, hvordan langsom, dyb vejrtrækning aktiverer vagus-nerven. Erfaringer viser, at både struktureret og naturligt dyb vejrtrækning på mange måder fungerer som den perfekte “medicin” til at skabe ro i kroppen. Når nervesystemet er i alarmtilstand, blusser ADHD-symptomer som impulsivitet, uro og koncentrationsbesvær op. Episoden er en praktisk fortsættelse af vores seneste “tarm-afsnit”. Nu flytter vi fokus op til mellemgulvet og viser, hvordan vejrtrækningen er den hurtigste vej til at berolige både fordøjelsen, pulsen – og ADHD-hjerner på overarbejde. Tag dine hovedtelefoner på, find en behagelig stol, og lad Lotte guide dig igennem øvelserne i realtid. Alt, du behøver, er din krop – resten får du i podcasten.